1 stk. Plakat 'Fremtidens Danmark 1945 - Vestintegration'

1 stk. Plakat 'Fremtidens Danmark 1945 - Vestintegration'

Normalpris 50,00 kr Udsalg


Denne plakat er 1 af 7 plakater, der er replika af den kunstneriske udsmykning i Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg udarbejdet af den danske kunstner Jacob Brostrup.

Plakaten er én af 7 der skildrer arbejderbevægelsens, Danmarks og Socialdemokratiets historie siden 1871.

Information:
Størrelse: 70 x 50 cm.

Om motivet:

'Fremtidens Danmark 1945 - Vestintegration'

Billedet skildrer tiden 1940-1955. Besættelsen 9. april 1940 var en rystende oplevelse. Fra sit internationale samarbejde med de andre socialdemokratier vidste det danske socialdemokrati udmærket, hvad nazistisk diktatur betød. Socialdemokratiet havde været aktiv i det antinazistiske arbejde og blandt andet hjulpet den senere tyske kansler Willy Brandt i sikkerhed. Danmark stod dog alene og uden alliancer over for den nazistiske militære stormagt. Væbnet kamp var håbløs, og man måtte i stedet søge at redde de demokratiske organisationer længst muligt og undgå de værst tænkelige overgreb mod befolkningen. Det var måske ikke det mest heroisk tænkelige - men det var nødvendigt og ansvarligt. I 1943 modtog den socialdemokratiske ledelse meddelelsen om, at besættelsesmagten ville internere de danske jøder. Socialdemokratiet fik videreformidlet advarslen, og over 90 % af de danske jøder blev reddet ved Flugten til Sverige. Efter befrielsen skrev Jens Otto Krag arbejdsprogrammet 'Fremtidens Danmark,' som gav en anvisning på en velstående og fredelig fremtid. Danmark blev i Hans Hedtofts regeringer medlem af både OECD og NATO. Danmark var blevet en integreret del af det demokratiske Vesten og stod for første gang i århundreder i faste alliancer.